10 ting du ikke skal gøre, når din hydraulikfitting lækker.

Der findes mange myter og misforståelser, når det kommer til lækage fra hydraulikfittings. Vi har lavet en liste over, hvad du IKKE skal gøre, når du opdager lækage fra dit system.

1. Brug ikke din hånd til at tjekke for lækage. Hydraulikvæske kan nå temperaturer på 148 ° C eller højere, hvilket hurtigt kan resultere i en alvorlig forbrænding. Du skal derfor ikke prøve at forhindre lækage ved at holde hånden op foran hullet. Væsken kan have en meget højt tryk og være meget varm, som kan forårsage alvorlige skader, også selvom du har tykke læderhandsker på.

2. Tilspænd/stram ikke momentet (møtrik) med det samme. Væskelækage kan skyldes en løs møtrik. Dette problem kan hurtigt løses ved at stramme møtrikken. Man skal dog være opmærksom på ikke at stramme møtrikken for meget, da dette kan ødelægge fittingen. En overtilspænding er en af de mest almindelige grunde til lækage fra en rørsamling. Sørg derfor for at vurdere tilslutningen inden møtrikken strammes.

3. Lad ikke systemet arbejde under tryk. Vær sikker på at hydrauliksystemet ikke arbejder under tryk før inspektion. Dette gælder også, selvom du kun ser et langsomt væskedryp mod jorden. At tage trykket minimerer risikoen for, at væsken løber ud af maskindelen under inspektionen. Vær dog opmærksom på, at selvom trykket er taget af, kan der stadig være væske, der er fanget, eller der kan skabes et modtryk.

4. Udskift ikke med en anden fittingtype for at spare tid/penge. Sørg altid for at udskifte den gamle fitting med en fitting af præcis samme type, også selvom det tager længere tid at erhverve sig den. At få fat i en fitting der ligner for at få systemet til hurtigt at fungere igen, fordi den er tilgængelig her og nu, er simpelthen en opskrift på en fiasko. Den nedetid du vil opleve, ved at skulle vente på den korrekte fitting, er helt sikker tid og pengene værd i det lange løb. Hvis du er i tvivl om, hvordan du kan identificere den fitting, der skal udskiftes, kan du læse vores indlæg:
Guide til identifikation af gevindtype

5. Giv ikke altid fittingen skylden. Det punkt hvor det drypper fra, er ikke altid lækagepunktet. Dryp forekommer ved det laveste tyngdepunkt, så hvis det drypper fra en fitting, kan lækage godt være at finde et andet sted i systemet.

 

Hydraulik


6. Genbrug ikke en O-ring.
O-ringe skal altid skiftes, også selvom det der samler er genanvendeligt. O-ringe er modtagelige overfor revner, som kan forværre tætningen.

7. Glem ikke at beskytte systemet, mens du reparerer en lækage. Vær forsigtig, mens du reparerer et hydrauliksystem, og pas på du eksempelvis ikke taber en afmonteret fitting på jorden, inden den skal monteres igen. Dette kan medføre forurening i hydrauliksystemet.

8. Glem ikke at rengøre forbindelsesenderne før du udskifter eller genmontrer dem. Dette hjælper med at forhindre snavs og metalflager i at komme ind i hydrauliksystemet. Disse partikler kan nemt ødelægge en meget dyr hydraulikmaskine.

9. Ingen åben ild. Hold alle åbne flammer væk fra lækagehullerne. Man glemmer ofte at pinhuller kan skabe tågelignende skyer af brandfarlige dampe. Almindelige situationer, der kan forårsage brandfare, er tændte cigaretter, brugen af lighter til belysning, svejsning eller skærebrændere, der bruges tæt på.

10. Lad være med at ignorere det. Selv en mindre lækage kan være et tegn på et mere alvorligt problem i hydrauliksystemet, og kan derved forringe ydeevnen. Løs derfor problemet så hurtigt som muligt.